Emma McLellan

Hvem er Ny Fødselshjælp?

Jeg er jordemoder fra KP i 2024 og DOPO abortion companion fra 2022 og driver Ny Fødselshjælp.
Jeg brænder for mit fag og Ny fødselshjælp er mit bud på hvordan kvalitets omsorg før, under og efter fødslen kan se ud. Jeg arbejder personcentreret og normkritisk for at skabe trygge og selvstændiggørende fødselsoplevelser.

Jeg har specialiseret mig i teknikker som rebozo, fødselsforberedelse, massage, og plantemedicin der understøtter den fysiologiske fødsel og hjælper med at lindre både fysiske og følelsesmæssige udfordringer under hele det kontinuum det er at bære, føde og nære et spædbarn.
Jeg tror på, at hver fødsel er særlig, og derfor tilpasser jeg mine metoder og tilgange, så de passer til den enkelte person og families behov og ønsker.
Mit mål er at støtte familier på deres rejse mod forældreskab ved at skabe en fødselsoplevelse, der er både respektfuld og berigende.
Jeg er dedikeret til at udfordre og bryde med traditionelle normer, så du som gravid og fødende kan få den støtte, du har brug for – uanset hvad dit udgangspunkt er.

✹ Holistisk omsorg

Jeg tror på at kroppen og er selvhelbredende og kan meget selv hvis den får lov. I min praksis bruger jeg videnskaben, jordemoderhåndværket, natur og -folkemedicinen og selvfølgelig mine ører, hænder og ord til at hjælpe dig og med at arbejde nysgerrigt sammen med din krop og lande trygt i livets store reproduktive overgange.

✹ Reproduktiv retfærdighed

Alle kvinder og personer med en livmoder skal have ret til at bestemme over om deres krop skal bære børn, ikke bære børn og at kunne tage sig af de børn de allerede har med værdighed. Reproduktive teknologier som fertilitetsbehandling og abort skal være tilgængeligt for alle samfundsklasser og de personer der har brug for disse teknologiers hjælp må ikke forhindres i dette pga lovgivning eller mangel på penge.

✹ Et bæredygtigt arbejds og familieliv

Jeg insisterer på at have et arbejdsliv med plads til fordybelse i mine faglige interresser og relationen til mine klienter. Min praksis er et forsøg på at søge væk fra den fremmedgørelse overfor patienten som jeg føler på store højtspecialiserede hospitalsafdelinger og tror på at det er sundere og mere bæredygtigt at arbejde i sit lokalmiljø.

Erfaring og portfolie

2023  
BEDSIDE PRODUCTION

Your right to orgasmic birthing

Artikel om føslens hormonelle fysiologi med min egen fødselsoplevelse som ramme for en fortælling om fødslens orgasmiske potentiale.

2023  
Bolsjefabrikken

Abortcirkel, samarbejde med Helena Højgård.

Cirkel for folk der er gået igennem provokeret eller spontan abort. Formålet var at facilitere et rum hvor det er muligt at fordybe sig i det psykiske og hormonelle skift der kan ske i forbindelse med et abortforløb igennem ritual, spejlig og meditation.

2022 - 2023
Sjællandsgadebadet

Fødselsforberedelse

Gratis fødselsforberedelse på små hold. Undervisning om fødslens anatomi og fysiologi, hormoner i fødslen, den første tid og indgreb. Undervisningen var en blanding af jordemoderfaglig viden, kropsarbjede/øvelser, guidet meditation og runder med mulighed for spejlig og deling. 4x3 timer incl. sauna og badeaktiviteteter.

2022  
Peech

Har du kigget dig selv i et spejl?

Workshop på lille hold, programmet bestod af guidet i brug af speculum, og oplæg om gynækologiske vævsstrukturer, samtale om grænser + kroppens ja og nej, guidet meditation og spejling.

2022  
DR3

Sex med DR3 - Fissens Orgasme

Jeg deltog i 2022 som ekspert i programmet ‘’sex med DR3’’ hvor jeg talte om skedens orgasme.