Abort er en kropslig process mange kvinder og personer med en livmoder kommer til at opleve i løbet af et liv.
Abort er altid en konfrontation med et potentielt forældreskab og oplevelsen af at være gravid og pludselig ikke at være det kan efterlade indtryk i en persons krop og psyke. Abortoplevelsen er en oplevelse i sin egen ret men bliver ikke altid set sådan.Samtidigt er adgangen til abort og det fortsatte stigma omkring provokert abort emner der er aktuelle. Flere steder i det danske rigsfællesskab og i resten af verden, er abort endnu kriminaliseret i en grad der gør indgrebet usikkert, hvilket har fået store konsekvenser for individers autonomi, helbred og menneskerettigheder.
Abortdoula uddannelsen er for dig der ønsker at forstå hvorfor abortrettigheder er så vigtge samt at kunne tilbyde følelsesmæssig og praktisk støtte til mennesker der går igennem en provokeret eller spontan abort.
Udannelsen udvider og bygger ovenpå de kompetencer du har i forvejen og er oplagt videreuddannelse for en Jordemoder(studerende), doula, kropsterapeut, eller andre faggrupper med kontakt til mennesker der går igennem en abort. Uddannelsen kan også være relevant for akademikere, journalister, NGO medarbejdere eller andre der har berøringsflade med abortspørgsmålet i deres professionelle virke.
Kurset afholdes i Rozinhuset på Christiania.
✹ Reproduktive rettigheder, adgang til reproduktiv teknologi, obstetrisk vold.
✹ At støtte mennesker der går igennem en abort fysisk psykisk og åndeligt.
✹ Undersøgelse af egne værdier og forudindtagelser omkring abort.
✹ Plantemedicin i tiden omkring abort.
✹ At fortælle sin historie.
✹ Feminisme, Biopolitik og historisk indblik i abort.
✹ Den svære samtale og at være i et rum hvor der er sorg tilstede.
✹ Tvivlsspørgsmålet.
✹ Potentialet til at bære død og liv.
✹ At vælge sit eget liv til.
✹ Modul 1 - Hvad er en abort? 6. September 2025
På dette modul skal vi tale om hvad en abort egentlig er.
Hvad er en abort idag, hvad har den været og hvad har den betydet historisk?
Vi kommer til at tale om medicinsk abort og hvordan det fungerer, kirurgisk abort og hvordan det fungerer, hvad der kan forventes af virkning og bivirkninger af de forskellige typer af provokeret abort og hvordan du vejleder en person til at finde den bedste vej gennem systemet når de skal have en abort.
Vi skal også tale om obstetrisk vold og reproduktiv retfærdighed, og undersøge vores egne værdier, fordomme og holdninger til abortspørgsmålet.
✹ Modul 2 - Arbejdet med kroppen. 7. September 2025
På dette modul bliver abortstøtten mere hands-on.
Vi skal tale om smertelindring, kropsarbejde før- og efter aborten og vi skal tale om hvordan vi tilrettelægger et abortforløb for en klient.
Molly Mørch er gæsteunderviser og holder et oplæg om traumebevidst praksis.
Herudover får vi besøg af Emmelie Bohr der vil lære os om arbejdet med kroppen under og efter en abort.
✹ Modul 3 - Samtalen om abort og historiefortælling. 20. September 2025
På dette modul skal vi tale om hvordan den psykiske gravidtet kan tage form når en graviditet mistes eller skal afbrydes. Det kan være svært at træde ind i en sorg eller andre svære følelser med et menneske, men det er vigitgt at turde gøre når vi støtter folk i overgangen fra at være gravid til ikke-gravid og uden et levende barn. Hvad vil det sige at miste? Og hvad skal der til for at være med mennesker der oplever store følelser.
På kurset vil vi også tale om betydningen af historiefortælling i abortoplevelsen.
✹ Modul 4 - Abortutopier. 21. Septebmer 2025
Dette modul bliver et laboratorium hvor du kan udforske visioner for hvordan din abortdoula praksis skal se ud. Vi skal udforske aborthjælperens mange muligheder og roller, se på forskellige abortprojekter og udforme visioner for vores egne projekter.
Emma holder oplæg om sliding scale betalingsmodel og tilgængelighedskonceptet, kontrakter og professionel grænsesætning.
Vi får også besøg af Helena Højgård der sammen med emma laver en workshop om abortutopier.
✹ Modul 5 - plantemedicin og historie. 4. Oktober 2025.
På dette modul skal vi lære mere om hvad abort har været, og hvordan det er blevet til det det er idag.Vi skal tale om fødsels-og aborthjælpens historie, og hvordan planter har været brugt til at fremkalde abort før den moderne abort blev opfundet. Vi skal tale om forskellige planter og naturmedicin der kan bruges til at understøtte kroppen før under- og efter en spontan eller provokeret abort, og lave vores egne tinkturer og olier til at understøtte heling efter abort. Maj Jo Lykke vil være dagens gæsteunderviser og holder oplæg og som praksis som dødsdoula og underviser i kropsarbejde, ritualskabelse samt klargøring af rum og energi.
✹ Modul 6 - præsentation af eget projekt. 5. Oktober 2025.
I løbet af forløbet arbejder hver deltager alene eller i grupper på et abort-produkt eller projekt. Det kan for eksempel være et zine, meditation, workshop, skriveøvelse theblanding eller artikel - noget der giver mening for dig i din praksis. Vi viser hinanden vores projekter i et trygt rum og efterfølgende afslutter vi kurset sammen.